Valuta – Hvilke penge bruger man på Sri Lanka?
Valutaen i Sri Lanka kaldes srilankansk rupee (LKR). Kursen er pt. (23 november 2019)
1 DKK = ca. 26,5 LKR
100 LKR = knap 3,8 DKK
Hvordan får jeg fat i Rupees?
Vi anbefaler at du først hæver kontanter når du er ankommet til Sri Lanka, dette er muligt de fleste steder, da hæveautomater er stort set ligeså udbredt som i Danmark i de store byer. Kommer du ud på landet, kan det dog være svært at finde et sted at hæve penge, og der er det heller ikke sikkert at de tager imod dine kreditkort.
Dollars og Euro kan veksles
Rupees kan kun veksles tilbage til udenlandsk valuta (fx USD) ved fremvisning af en gyldig kvittering fra oprindelig officiel veksling. Gem derfor altid din kvittering, når du har vekslet fra USD til LKR, hvis du skulle få brug for at veksle tilbage igen. Dette kan kun ske i lufthavnen ved udrejse fra Sri Lanka.